Hvem er jeg?

Da lærredet blev ved med at kalde på mig kunne jeg ikke længere lade vær, kunsten skulle have lov til at fylde meget mere i mit liv, igen.

Til sidst blev stemmen så høj og gennemtrængende at den ikke var til at overhøre.

Beslutningen havde været undervejs længe og den blev endelig taget på en caminovandring.

Det brændte, og brænder stadig som en ild indeni!

Følelser, stemninger, minder, sansninger, historier og længsler der bare må fortælles på lærredet.

Det er som at forsvinde fra tid og sted når jeg står foran lærredet og står er nok ikke helt den rette betegnelse for jeg maler med en krop i bevægelse, kan slet ikke lade vær og allerhelst til høj musik der matcher den følelsesmæssige stemning jeg er i, i øjeblikket.

Valget af farver og bevægelser og redskaber sker intuitiv, spontant og ekspressivt, men også med kærlighed og nærvær vælger jeg hvad der skal ske. Alle malerier er blevet strøget med kærlig hånd og maling, alt imens jeg føler mig frem til hvilken vej det skal gå.

Leg, eksperimenteren, fis og ballade, men også alvor og respekt for det der kommer er med til at skabe det færdige resultat.

Elsker at lege, eksperimentere, lære nyt og opleve hvordan farver, former og teknikker forandres og udvikles.

Det er en gave at blive udfordret og inspireret.

Lag på lag på lag, umage for gennembearbejdning af maleriet, er det der i mine øjne er med til at skabe en fantastisk dybde og er det der gør at et maleri er spændende at vende tilbage til, selv efter at det har hængt i dit hjem i lang tid.

Det er ikke en bestemt opskrift jeg følger, så det er aldrig til at vide hvor at maleri ender når det første strejf af maling rammer.

Jeg elsker tiden til fordybelsen.

Livet er fuld af kontraster, ligesom når jeg er igang foran lærredet.

Det er alt dette der er med til at give maleriet nerve og sjæl.

Jeg plejer i mange sammenhænge her i livet at sige:

Uden mørke, intet lys!

Uden udfordringer, ingen udvikling!

Det er det samme der sker foran lærredet, mine stemninger veksler og afspejler sig i

Vildskab – Ro

Tårer der triller – Grin der ikke vil stoppe

Dans – Afslapning

Omsorg – Svigt

Tvivl – Tro

Ild – Vand

Lys – Mørke

Grimt – Smukt

Kærlighed – Had

Frustration – Afklaring

Glæde – Sorg

Jeg vil elske at høre hvad du mærker når du ser et maleri, for jeg har det selv sådan at for at kunst skal kunne sige mig noget, så skal jeg kunne mærke det.

Mine inspirationskilder udover følelser, stemninger og minder fra tidligere i livet, er også mine mange vandreture i naturen. Det er ved havet og bølgernes brusen eller blide skvulpen eller i skoven tæt på træernes skønne livgivende energi at hjernen får en pause og kreativiteten begynder at blomstre på ny.

Jeg elsker at vandre i naturen og lege med malingen på lærredet. Når jeg ikke lige gør det, så har jeg de skønneste kunder på briksen i min hyggelige klinik i galleriet i Fredensborg. Der giver jeg omsorgsfulde behandlinger til dem der trænger til at slippe spændinger, komme ned i gear og lade op. Er du nysgerrig på det, så finder du mig og briksen lige her: christinaclemen.dk

Gør det du drømmer om, hav mod og nysgerrighed på livet ♡

“Make your own f*cking MAGIC”

Det er en sætning der har fulgt med mig længe.

Kommende udstillinger 2024

Kvinder & Kunst 9. + 10. november kl. 10-16, Royal Stage, Hillerød.

Åbent i galleriet hver onsdag kl. 17-19, Kratbjerg 301 i Fredensborg.

Altid åbent efter aftale så du kan se min udstilling, giv mig blot et ring på 24462094 eller send sms.

Et udvalg af tidligere udstillinger

Fredensborg Slotsdage 14. september, Fredensborg

Åbne Døre, 7. + 8. september, Fredensborg – Åbent atelier, Kratbjerg 301

Ledreborg Livsstilsdage, 17. –  20. maj, Lejre

Art Hillerød 14. – 17. marts 2024

Luftkastellet, Malmø 2024

Fredensborg Slotsmarked 2023

ANNABORG, Kunsthuset i Hillerød, 2023

Country Marked, Fredensborg, efterår 2023

ÅBENT ATELIER, Kratbjerg 301 Fredensborg,september 2023

ANNABORG, Kunsthuset i Hillerød, 2023

LANGES MAGASIN, Frederikssund 2023

Country Marked, Fredensborg, 2023

Kvinder & Kunst – Royal Stage Hillerød, 2022

Fredensborg Slotsmarked 2022

Kunstrundens Åbne Døre 2022

Galleri DaDa Kolding, 2022

Fredensborg smukkest kulturuge. Galleri & Atelier laver sammen med DIG et særligt Uge 3480 maleri, 2022

Majkat & Fjordkunst udstiller hos Galleri & Atelier Christina Clemen, 2022.

Hal 9 i Roskilde, 2022

Creative Mind, Øksnehallen 2022

Luftkastellet i Malmö, 2022

Behandlerhuset i Espergærde 2019-2022

Art Nordic, Lokomotivværkstedet 2021

Kunsthuset Annaborg, 2021, Hillerød

Åbne Døre, 2021

Åbne Døre, Kunstrunden Nordsjælland 2021

Galleri Vognporten – 2021, Mariager

Creative Mind Pop-up Galleri, Ringsted 2020

Creative Mind 2020

Kunsthuset Annaborg, Hillerød 2020

Åbne Døre, Kunstrunden Nordsjælland 2020

Efterårsudstilling, Galleri Clemen 2020

Arbejde til fremme for kunsten

Formand for Kunstrunden Nordsjælland 2021-2022.

Kunst akrylmaleri af Kunstner Christina Clemen

Vær den første til at få besked om nye værker, udstillinger og gode tilbud  ♡

↓ Udfyld her ↓

Christina Clemen • Kratbjerg 301 • 3480 Fredensborg • +45 24462094 • Email: cc@christinaclemen.dk • CVR. 25583043 • Copyright - Christina Clemen