Christina, hvad hedder det maleri?
“Deeply in love” svarede jeg ♥️
Nå ok – sagde en af mine søde kunder tøvende – Jamen jeg synes det er meget dystert! – altså til det navn.
Jeg smilede, joeh – men at være forelsket kan være fuldstændig fantastisk, men også ganske rædselsfuldt og frusterende – endog på samme tid!
Især hvis intuitionen og underbevidstheden prøver at fortælle dig at der ikke er det i det som du ønsker sig, du ved det godt, men lytter ikke.
Du kan ikke eller du vil ikke se det.
Det kilder ganske fantastisk i maven samtidig med at frustrationen sitrer i din krop.
Du griner det ene øjeblik, du græder det andet.
Og sådan skifter følelserne hele tiden!
Længslen efter kærlighed ♥️
Ja det var de følelser og den stemning jeg var i da jeg malede dette værk.
Det var de røde nuancer, de mørke og de blodrøde der kaldte på mig og de træder meget mere fantastisk frem i virkeligheden.